Skab digital vækst med SEO Templates
Alle har efterhånden hørt om fænomenet SEO. Det er en forkortelse for Search Engine Optimization – søgemaskineoptimering på dansk -, og er efterhånden et uundgåeligt redskab indenfor aktuel markedsføring. At arbejde med SEO er faktisk ikke til at komme udenom, hvis man som virksomhed vil vækste i en mere og mere digital tidsalder som vores. Heldigvis er SEO ikke for de indviede få, og snart sagt alle kan hoppe med på bølgen.
Kom i gang med SEO
I dag er markedsføringsstrategier så fast forankret i alt fra algoritmer og synlighed på de sociale medier, til placering blandt øvrige resultater i søgemaskiner, at enhver virksomhed, der ønsker at give deres hjemmeside en god placering blandt øvrige søgeresultater på Google, er nødt til at forholde sig til SEO. Konkurrencen er nemlig benhård på verdens favoritsøgemaskine. Enhver virksomhed, der ønsker at give deres hjemmeside eksponering, må se at komme i gang med SEO-arbejde, hvis de ikke er det endnu.
SEO-arbejde foregår først og fremmest i tekst. En SEO-tekst, skrevet til publicering på en given hjemmeside, er en tekst, som er strategisk og målrettet i både sin form og sit ordvalg. Teksten er specielt tilpasset til Google, og stræber efter at matche fraser og ord, som søgemaskinens brugere anvender i deres søgning. Her kommer SEO Templates ind i billedet – for hvordan ved man, hvad brugere søger efter på internettet?
Succes med SEO Templates
Med SEO Templates er der heldigvis en hel masse let tilgængelig – og sågar gratis – viden og vejledning at hente online. Templates er nemlig enormt hjælpsomme at have i baglommen for den, der vil i gang med søgeordsanalyse, CTR-analyse eller lignende. Allerede i dag kan du frit downloade templates i høj kvalitet, som du kan integrere i dit arbejde.
De fleste SEO Templates er gudskelov meget nemt og brugervenligt udformet, og kan guide dig i dig arbejde med at optimere tekst. Helt central er søgeordsanalysen. Det er den, der bidrager med konkret data om brugernes anvendte søgeord relateret til et særligt emne eller produkt. Analysen hjælper teksten til at kunne blive strategisk i kraft af ordvalg.
En såkaldt kannibaliseringsanalyse er en analyse, der kan finde frem til de landingssider, som rangerer under samme søgning som din hjemmeside. Dette kan give et klarere billede af, hvilke sider på din hjemmeside, der bør styrkes eller udryddes. CTR-analysen kan på lignende vis matche landingssider med alle søgeord. Der er altså nok at tage fat på indenfor SEO.